Baunegaarden er en kendt ejendom for mange i hestekredse - med en mangeårig hestepension og tidligere også en rideklub tilknyttet.
Baunegaarden er et fristed med dejlige folde og en skøn stor ridebane, som kan bruges mange måneder om året. Ridehus og stald hænger sammen, så man er fri for at skulle udenfor i dårligt vejr når man skal ind og ud af ridehus. Stuehuset, haven og gårdsplads er fuld af gammeldags charme og ro, når man har brug for at koble fra efter arbejdet med heste, stald og pensionærer.
Ridehus er 17 x 38 meter med vandingsanlæg og med god ridehusbund. Der er 2 spejle på kortsiden, samt en balkon på modsatte kortside.
Udendørs drænet ridebane på 20 x 80 meter med spejl på kortsiden.
Lysældre hestestald med 20 bokse af varierende mål samt stort og godt belyst vandspiltorv til strigling, opsadling m.m.
Jordtilliggende udgør 10 ha som er udlagt med hestefolde ligesom der er ridesti omkring de gamle sommergræsfolde - ca. 600 m i kuperet terræn med vidunderlig udsigt over hele gården og nærliggende område med masser af vildt så som rådyr, harer, fasaner og ræve, som giver rytteren en følelse af at være i ét med naturen.
Ejendommens stuehus er særdeles charmerende og med en smuk arkitektur. Stuehusets boligareal er på 146 kvm og er indrettet med 2 stuer én suite - en smuk spisestue med stukloft og udgang til haven samt en tv-stue. Derudover kontor, soveværelse, ældre køkken, 2 stk. badeværelser samt stor entre med opgang til 1. salen som er indrettet med 3 gode værelser, repos samt toilet.
Ejendommen er beliggende i Gribskov Kommune kun få min fra badestrand, 9 min fra Helsinge, 10 min fra Gilleleje og ca. 20 min fra Hillerød centrum.