Gurrevej 431B, Gurre, 3490 Kvistgård

Skovbrynet - Stort boligareal og to boliger på smuk og harmonisk ejendom med skel til statsskov.

Skovbrynet - Stort boligareal og to boliger på smuk og harmonisk ejendom med skel til statsskov.

Stort boligareal - 381 kvm fordelt på 2 boliger. Ejendommen er en smuk 3-længet gård hvor 2 tidligere driftsbygninger delvist er blevet omdannet til boligareal og hvor bygningerne omkranser en hyggelig brostensbelagt gårdsplads. En naturskøn gård, som er ugenert beliggende for enden af privat vej ved 800 m skovgærde med egen låge direkte til Krogenberg Hegn i Kongernes Nordsjælland.

Hovedhuset har et boligareal på 251 kvm og er indrettet med skønt stort landkøkken med udgang direkte til dejlig nordvestvendt terrasse med overdækning, hvor de lune sommeraftener kan nydes. Stor spisestue med dejlige lysindfald. Stor pejsestue med gennemgående lys samt mindre opholdsstue. Alle stuerne har plankegulve. Pænt nyere badeværelse samt entre med trappe til 1. sal som er indrettet med kontor og stort soveværelse. I længe i direkte forbindelse med køkkenet er indrettet dejligt badeværelse med kar, praktisk bryggers samt 2 værelser og viktualierum.

I længe er indrettet bolig på samlet 180 kvm som er indrettet med køkken med direkte udgang til stor terrasse med sol det meste af dagen. Nyere pænt badeværelse og stor stue med brændeovn og udgang direkte til haven. 1. salen er indrettet med 2 store gavlværelser samt møblerbar repos til f.eks. kontor. For enden af denne bygning er indrettet sadelrum på ca. 10 kvm.

Driftsbygningerne udgør samlet 300 kvm og er indrettet med lade, hestestald med 2 gode hestebokse, fårestald m.m. Derudover lille lysthus på 20 kvm.

Det tilhørende jordtilliggende er på 22,8 ha og er udlagt til søer, græsfolde og naturarealer med den mest fantastiske jagt på både fugle- samt rå- og dåvildt.

En ejendom, der skal opleves!

Ejendommen er beliggende i Helsingør Kommune 9 min fra Helsingør, 10 min fra Hornbæk med den skønneste badestrand, 22 min fra Hillerød centrum og 33 min til Rådhuspladsen i København.

Alle henvendelser vedrørende ejendommen i øvrigt, herunder fremvisning, bedes efter aftale med ejeren venligst rettet til: Westring Estate, ejendomsmægler og valuar MDE, Anni Westring, M: +45 2383 9568.