Frederiksminde - 38 ha smuk natur kun 20 min fra København
Ejendommen er smukt beliggende i udkanten af den hyggelige landsby Bregnerød i Nordsjælland mellem Birkerød og Farum. Naturen med marker i et let kuperet terræn, direkte op til statsskoven Ravnsholt samt store smukke søer giver en helt speciel og unik landlig atmosfære; - kun 20 min. fra Rådhuspladsen. Det samlede jordtilliggende udgør 38 ha. Beliggenheden, variationen i landskabet herunder beplantning og søer giver en helt fantastisk jagt.
Hovedbygningen er harmonisk med parklignende have og lille sø, der giver et herskabeligt indtryk. Den er opført i klassisk stil og har store smukke stuer og lyse rum med god loftshøjde, herunder også på 1. salen.
Det samlede boligareal for hovedbygningen er 370 kvm. Stueplan er indrettet med 3 smukke stuer, herrekontor, 2 værelser, køkken, badværelse og hall. 1. sal er er på 150 kvm og er indrettet med 7 værelser og badeværelse. Kælderen er på 220 kvm og er indrettet med køkken, viktualierum, badeværelse, fyrrum og mange disponible rum.
Derudover forvalterbolig med boligareal på 142 kvm
Driftsbygningernes samlede areal udgør 2.400 kvm og er for de fleste vedkommende opført i perioden 1960-1986.
Alle henvendelser vedrørende ejendommen i øvrigt, herunder fremvisning, bedes efter aftale med ejeren venligst rettet til: Westring Estate, statsaut. ejendomsmægler Anni Westring, M: +45 2383 9568.