Attemosevej 1, Freerslev, 3400 Hillerød

Sandaasen - 468 m2 bolig fordelt på to store boliger med i alt 4 stuer og 10 værelser.

Lidt uden for Hillerød finder du Sandaasen, som er en landejendom med to rigtig gode boliger.

Her er plads til flere familier, eller flere generationer, masser af plads til økologiske køkkenhave, dine islandske heste eller noget helt andet på de 23 tønder land.

Ejendommen er en charmerende og hyggelig 3-længet gård hvor bygningerne omkranser en hyggelig solrig sydvendt pigstensbelagt gårdhave. En rigtig dejlig og naturskøn gård, som er beliggende på en blind vej.

Stuehuset, totalt istandsat i år 2000, er på 358 dejlige m2. Det er indrettet med kæmpe landkøkken/spisestue/køkken hvor der er plads til mange gæster, eller hygge for hele familien omkring plankebordet.
Her er tale om et stort åbent opholdsrum med skøn brændefyret masseovn, hvor man også kan bage en pizza på 5 minutter på ægte italiensk manér.
 
Her er masser af lys fra alle sider og fra køkkenet er der udgang til stor træ terrasse, og fra spiseområdet er der udgang til den sydvendte gårdhave, hvor de lune sommeraftener kan nydes. Derudover kontor, stort badeværelse med kar, gæstetoilet, og tre gode soveværelser, hvoraf det ene er med hems, stort grovkøkken og et viktualierum i den lille kælder.
 
Førstesalen er indrettet med stue med udsigt over marker, og et kig til Frederiksborg slot, hvis man kigger efter, tre gode værelser samt et ekstra badeværelse med brus.

I den ene længe er den anden bolig nyindrettet helt fra bunden i 2010 med et samlet areal på 110 kvm, som er indrettet med køkken/alrum med åbent til kip, hvilket giver et fantastisk lysindfald samt direkte udgang til stor (90m2) øst- og sydvendt terrasse med sol det meste af dagen.
 
Praktisk bryggers, stort badeværelse samt værelse også med udgang til haven. 1. salen er indrettet med stort værelse og en repos der kan bruges som værelse eller ekstra stue.
 
Begge lejligheder er tegnet af Arkitekt Vidar Lundstrøm fra Vilhelm Lauritsen arkitekter, og derfor er her mange små finesser i indretningen, og ikke mindst i forhold til fint lysindfald, som man kun sjældent ser på en landejendom.
 
De to lejligheder har separate indgange fra gårdspladsen, og de har private terrasser.
 
Sælger har tidligere lejet den lille lejlighed ud via Airbnb/booking og har haft en indtægt på ca. 250.000 kr. om året.
 
Hele ejendommen er velisoleret og opvarmes med nyere jordvarmeanlæg med mulighed for at købe 10 års garanti, hertil kommer 6 m2 solceller der producerer strømmen, derfor meget lav varmeudgift.

Heste-/fårestald med 7 gode bokse og derudover maskinhus, lade, løsdriftsstald, garager etc.

En unik ejendom, der skal opleves!

Ejendommen er vurderet som et landbrug og har derfor en meget lav beskatning.

Ejendommen er beliggende i Hillerød Kommune 10 min fra Hillerød C og godt 30 min til Rådhuspladsen i København.